Skandinaviens største rockband er tilbage med et af karrierens allerstærkeste udspil.
26. april 2012, 22:30
Tag bare det skandinaviske folkeeje Kent, som blev dannet i Eskilstuna i 1990, slog bredt gennem i 1997 med »Isola«, kulminerede rent kunstnerisk med »Du & Jag Döden« fra 2005 og siden da har kæmpet - ofte forgæves - mod træt gentagelse og søvnig stagnation.
Nu er de så nået 22 år ind i karrieren og til det tiende udspil i rækken. Og på »Jag Är Inte Rädd För Mörkret« åbner de forbløffende stærkt med »999«, hvor tangenter og stortromme trækker nummeret i gang, hvorefter Joakim Berg falder ind med sin søvngængersikre, fint registrerende vokal og stærke verselinjer:
»I hela mitt liv har jag hört en sång/En vaggvisa du sjöng en gång/I hela mitt liv har jag litat på mig själv/men nu behöver jag din hjälp.«
Derefter løfter elguitar, tamburin og en vidunderlig andenstemme sangen op i knejsende klimakser, og »999« er simpelthen en af de bedste sange fra Kent i mange, mange år.
Men hvor mesterstykkets elguitar giver løfter om en tilbagevenden til tidligere tiders rockudtryk, så ligger lyden på resten af udspillet i umiddelbar forlængelse af 2010-albummet »En Plats I Solen« med sine programmerede beats, synth-forsiringer og udtalte popsensibilitet.
En afgørende forskel er dog, at arrangementerne denne gang er bygget op omkring en samling slidstærke melodier. Ikke mindst »Petroleum«, som er en ubesværet, svævende popsang, der - lig ethvert andet Kent-nummer - er rundet af en klar, frostblå melankoli.
Strofer i særklasse
Sprogligt sætter den altid ualmindelig velskrivende Joakim Berg også sine signaturer på albummet. Poetisk, konkret, inderlig, indimellem gådefuld og med et væld af linjer om livet, som det var engang, og som det er nu, hvor ungdommen er et fjernt minde. Som i et af udspillets stærkeste indslag, den pulserende »Tänd På«:»Vi har bilder i tusental/men inte längre något minne/av vad som krävs för att ta seg tilbaka.«
Eller i »Ruta 1«, hvor cirklen sluttes, når »Man drömmer om att fly/Att lyftas till et högre plan/Så flyttar man till storstan/kanske gifter man sig/skaffar barn/och sa flyttar man tillbaka«.
42-årige Berg er i det hele taget en af albummets største oplevelser, og hans angstunderløbne bidrag er i den grad med til at gøre den slanke, muskuløse »Beredd På Allt« fortræffelig.
Samme ord kan faktisk bruges om de fleste af sangene på »Jag Är Inte Rädd För Mörkret«, som viser, at der stadig er plads til Kent i 2012. Og så kan det godt være, at bands, som bliver ved i mere end 20 år, er dømt til at løbe ind i lange uinspirerede perioder. Det har Eskilstunas sønner i hvert fald gjort, men synes nu at være ude på den anden side, og »Jag Är Inte Rädd För Mörkret« er det bedste fra dem siden den syv år gamle »Du & Jag Döden«.
I sandhed et velkomment comeback.
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar